The Love Coffin – Take Good Care Of Me

Download ‘Take Good Care Of Me’:

http://badafro.dk/mp3/Take-Good-Care-Of-Me.mp3

‘Take Good Care Of Me’ udkommer som single den 7. September, og er en forløber for The Love Coffins debut album “Cloudlands”, der er på gaden den 28. september. ’Take Good Care Of Me’ er drevet af en rumlende bas-gang, der sætter rytmen til forsanger Jonatan K. Magnussens sårbare og inderlige vokal, mens velplacerede keys sætter stemningen sammen med en hvirvelvind af guitarer, der smyger sig om lytteren.

The Love Coffins sange handler om kontraster. Musikken bevæger sig ubesværet fra fintvævet melodisk melankoli til ætsende dissonante vulkanudladninger af støj. Ved nærlytning kan man opsnappe stumper af det kludetæppe af inspirationskilder, der har formet bandet lyd. Fra 80’ernes støjrock scene i New York over den samtidige post-punk æra i Australien til shoegazer-genrens evne til at begrave veldrejede pop-hooks i støjende guitarer.

Bandets udtryk er dog først og fremmest helt deres eget. Under alle skrammerne finder man både ømhed, råhjertet ærlighed og et svimlende, fælles talent. Disse fem gutter er lige her, lige nu, og de går direkte efter struben.

The Love Coffin består af forsanger og guitarist Jonatan K. Magnussen, Kristian Alexander Pedersen på guitar, Lasse Christiansen på keys og guitar, Tue Einar Bakfeldt Fly på bas og Alexander Vitus på trommer. Sylvester Roepstorff spiller bas klarinet på ’Take Good Care Of Me’.

lovecoffin_tgcom_3000x3000px_1mb