Uffe Lorenzen – “Dansker” MP3 download

Download “Dansker” som mp3

Uffe Lorenzen (alias Lorenzo Woodrose) er frontfigur i Spids Nøgenhat og Baby Woodrose, men fremover vil han udgive plader og spille koncerter under sit eget navn og synge på dansk. Det første resultat er soloalbummet Galmandsværk, der udkommer den 10. november på Bad Afro Records.

Den første single fra albummet, ”Flippertøs”, blev den mest spillede sang på P6 i en periode og Uffe Lorenzen følger nu op med ”Dansker”, der er af en lidt anden kaliber. Her giver han en kindhest til ”verdens lykkeligste folk”.

Uffe Lorenzen: ”Hvis man rejser rundt i verden og fortæller, at man er fra Danmark, så støder man uvægerligt på frasen “the happiest nation in the world”, og det bliver hurtigt irriterende. Især når alle ens venner er enten angste, deprimerede, ad/hd diagnosticerede, selvmedicinerede med alkohol og hash eller i det mindste på antidepressiver. Vi har det bedre i vores lille smørhul end så mange andre steder i verden, men jeg oplever også danskerne som smålige, nærrige, racistiske og en lille smule latterlige i vores opblæste selvforståelse”.

Han tilføjer:

”Jeg er ligeglad med danskhed og danske værdier. Jeg tror, at folk er forskellige og ens på alle mulige måder uanset hvor de kommer fra. Og jeg tror, at vi skal holde op med at insistere på at tro, at det er anderledes”.

”Dansker” udkommer digitalt den 27/10.

uffelorenzen_dansker_b_3000x3000